Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og måltidsrytme


9. maj 2022

Alder:
8 mdr.

Søvn og måltidsrytme

Kære Helen,

Jeg har en skøn søn på 8,5 måned, som jeg er alene med. Han er en super dejlig og relativ nem lille fyr. Jeg har dog lidt udfordringer på to områder, som påvirker hinanden - søvnrytme og måltider.

Der har aldrig været et fast mønster i dagens lure eller sengetid, andet end at min søn altid er gået sent i seng - sjældent før kl.21-22.

Når han er klar til at sove om aftenen, falder han hurtigt i søvn under amning. Han vågner dog ofte et par gange kort efter, hvor han lige skal trøstes, og nogle gange ammes igen, før han så sover et langt stræk - nogle nætter i egen seng og andre nætter i min seng. Vi deler soveværelse.

Den sidste måned har han sovet igennem næsten hver nat fra kl. ca. 23.00 til 07.30-08.00. Nogle dage vågner han selv og andre dage vækker jeg ham, da han ellers nemt kan sove til længere.

Om dagen bliver det ofte til to lure, der kan variere meget fra dag til dag i tidspunkt og længde. Lurene påvirkes naturligvis også af dagens aktiviteter, så som rytmik, svømning etc.

1. lur ligger oftest før frokost og 2. lur ligger som regel efter kl.14.00 men nogle gange først efter kl.15. Samlet sover han alt fra 30 min. til 3 timer i løbet af en dag. Oftest bliver det til 2-2,5 time i alt og nogle dage også mindre end det.

De fleste lure foregår i klapvogn på gåtur, ikke fordi at han skal være i bevægelse for at kunne sove, men fordi vi alligevel ofte skal noget. Lurene er altid længere i klapvognen, hvorfor jeg også prioriterer gåture, så han kan få et godt hvil. De dage hvor han nærmest ikke sover i dagtiden, fungerer han overraskende godt på den minimale søvn og uden at være klar til at blive puttet tidligere om aftenen.

Det er jo virkelig skønt for mig med sammenhængende nattesøvn, men jeg kan mærke et stigende behov for en mere struktureret hverdag og en aften med mere tid til mig selv og de huslige opgaver.

Hvilket bringer mig til min anden udfordring.

Vi er godt i gang med skemad og han spiser 3 hovedmåltider dagligt og nogle ...


Annonce

... gange et mellemmåltid. Jeg har med uforudsigeligheden i søvnen dog svært ved at holde faste spisetider samt få klemt mellemmåltider ind, da dagene ofte skrider lidt. Jeg ammer stadig en hel del og næsten altid i forbindelse med søvn og som det første om morgenen. Amningen påvirker ikke hans appetit eller lyst til fast føde.

Jeg prioriterer hjemmelavet mad til min søn, men må indrømme, at overgangen til fast føde er noget stressende, da jeg alene med en meget aktiv fyr ofte kan have svært nok ved at få lavet varm mad til mig selv, og jeg derfor ikke kan tage udgangspunkt i ‘familiemaden’, som en del anbefalinger lyder på. Jeg har altid en større portion hjemmelavet og varieret grøntsagsmos/kødboller osv. til ham i fryseren, som jeg giver til frokost og aften og hver morgen får han havregrød eller øllebrød med frugtmos. Nogle dage får han en økologisk færdigret til frokost og aften. Som det er lige nu, er det urealistisk tidsmæssigt at lave en ny varm ret hver aften, vi begge kan spise og også bruge til frokost næste dag.

Har du et godt råd til hvordan madsituationen i denne alder kan gøres nemmere i en solo-forælder familie?

Som så mange andre forældre, er jeg også bange for fejlsynkning, og vi er endnu ikke startet på brødhapsere etc. Han har haft tænder siden han var 4 måneder og har nu 7.
Mosen har fået en grovere struktur og vi øver med brødskorper i hånden, men det går langsomt, da jeg har svært ved at slappe af i det og har svært ved at vurdere, hvad han kan tygge og evt. risikerer at få bidt af med sine fine fortænder. At han stadig kun spiser mos/grød gør mellemmåltider på farten lidt bøvlet, da jeg ikke er meget for, at han skal have klemposer og færdigmad dagligt.

Har du et forslag til hjemmelavede mellemmåltider vi kan tage med på tur, mens vi stadig er på blød kost, og hvordan får jeg med ro i maven ham videre fra grød/mos stadiet?

Jeg glæder mig til at høre dine tanker om ovenstående.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Moderen til den dejligste dreng

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce